Stoppested
Sydtrafik igangsætter forsøg i Esbjerg med stoppestedsannoncering indvendigt og udvendigt i bussen. Det betyder, at både blinde kan høre, hvor de skal af, men også at passagerere, som ikke er kendt i området, får lettere ved at komme af bussen ved det rigtige stoppested.
Trafikinformation på sms og web
Medlemmer af Movias kundeinformation Linjeinfo får direkte besked via sms eller mail om mulige forsinkelser og omlægninger på deres buslinjer. På movia.dk kan man se alle A-busafgange i realtid. Kunderne kan få oplyst de næste afgange på en A-bus i realtid direkte på mobilen ved at sende en sms til 1250. De kan også bruge wap.movia.dk til at hente afgangstider på mobilen.
NT tilbyder deres kunder i Nordjylland live opdaterede afgangstider fra stoppesteder, hvis de sender en sms til 1204. Via satellit følger NT LIVE med i, hvor bussen er, og beregner hvornår den kan være fremme ved stoppestedet.
FynBus iværksatte i 2009 et sms-trafikinformationsprojekt, hvor kunderne kan modtage sms om uregelmæssigheder på specifikke busafgange. Forhåndsinteressen fra kunderne var stor, men projektets svaghed har været at driftsinformationerne skulle gennem for mange led, inden de nåede ud til kunderne. Pr. 1. august 2010 har FynBus fået realtid i alle regionale busser, og det åbner mulighed for at sms-servicen kan blive fuldautomatisk. Dette forventes gennemført ultimo 2010/primo 2011
X-bus planlægger forsøg med inforskærme i busser.