Trafikselskaberne arbejder med at tiltrække nye chauffører, fastholde de eksisterende og gøre dem mere motiverede og servicemindede.
Trafikselskaberne har ingen chauffører ansat, men hyrer entreprenører til at udføre buskørslen og ansætte chauffører. Alligevel er chaufføren og bussen udadtil trafikselskabets ansigt over for kunderne. Derfor har entreprenører og trafikselskaber en meget stor fælles interesse i, at chaufførerne er godt klædt på til jobbet og motiverede til at udføre det godt.
Chaufførsundhed
Nordjyllands Trafikselskab forestår sammen med Aalborg Kommune og bybusentreprenørerne, City-Trafik og Arriva et 3-årigt projekt, der har til formål at fremme sundheden og reducere nedslidningen hos bybuschaufførerne i Aalborg. Projektet afvikles i tæt samspil med selskabernes sikkerhedsorganisation.
Passageradfærd
Nordjyllands Trafikselskab har igennem længere tid kørt en kampagne over for passagerne, der på mange måder gennem deres adfærd f.eks. kan være med til at skabe en god atmosfære i bussen og hjælpe chaufføren med at overholde køreplanen.
Rekruttering
Midttrafik har oprettet en internetbaseret chaufførportal (chauffor.nu), hvor der kan rekrutteres chauffører, og hvor der fortælles om arbejdet som chauffør. Sydtrafik kører fast tilbud på chaufføruddannelse med igangværende kampagne
Uddannelse
Trafikselskaberne understøtter vognmandsselskaberne med at udvikle chaufførservicen gennem støtte til uddannelse. Det gælder både generel uddannelse som chauffør, men også opdateringskurser, når der kommer nye produkter, som f.eks. rejsekort og servicekurser især for de produkter som markedsfører sig på lidt højere serviceniveau som f.eks. X-bus.
Kommunikation
Trafikselskaberne kommunikerer med chaufførerne gennem løbende udsendelse af chauførinformationer, udarbejdelse af chaufførhåndbøger samt f.eks. extranet for vognmænd og chauffører eller personaleblade fra trafikselskab til chauffører.
Chauffører med karaktér
Buschaufførerne vil træde i karaktér og gå i spidsen for at tegne jobbets og branchens profil. Det skaber projektet muligheder for via bl.a. uddannelse af chauffører og ledere, kampagneaktiviteter og styrkelse af den interne kommunikation.
Bag projektet står i fællesskab Trafikselskabet Movia, de syv operatører i Hovedstadsområdet og chaufførernes fagforening. Projektet tager afsæt i et pilotprojekt fra 2009, som bl.a. har genereret den fælles rekrutteringsplatform www.buschauffor.dk